Mit kunstneriske udtryk
Symbolik og naturreligioner
Mysteriestraditioner og Naturfolks religioner og udtryksmåder har optaget mig igennem 20 år. Deres udtryk er enkelt og kraftfuldt. Samtidig er deres ritualer båret af en universel visdom der er brugbar for moderne mennesker.
Atomfysik og new age
I-flere år studerede jeg atom og partikelfysik. Jo mindre partikler videnskaben kan udforske, jo mere siger det om universet. I de år begyndte jeg at forstå bevægelsen fra del til helhed, fra analyse til sammenhæng. New Age var en del af min hverdag igennem en årrække tilbage i 80-erne og begyndelsen af 90-erne. Det der interesserede mig var sammenhængen mellem østlig religion, moderne videnskab, nyere hjerneforskning og mysterietraditioner. Den berøringsflade begyndte at få et udtryk i mine billeder.
Universet
Rum i billeder er altid en størrelse der er interessant at arbejde med. I flere værker var det ligeså meget det universelle rum der optog mig, hvilket jeg forsøgte at udtrykke i en række billeder.
Model af “Det hele menneske”
Efterhånden som min udforskning af mysterium traditioner, naturfolks religioner, atomfysik og universets skabelse begyndte at vise nogle sammenhænge, opstod konturerne til en model for “Det hele menneske”. En oplevelse jeg brugte de næste år på at udforske.
Bevægelse
Hvordan udtrykker man “Det hele menneske” i maleriet? Det var det spørgsmål der optog mig. Jeg eksperimenterede meget og de fleste værker blev kasseret, fordi de ikke var værd at vise frem, men de var vigtige for min erkendelse og de kommende udtryk.
Natur iagttagelser
Jeg måtte tilbage til iagttagelser af naturen. Fundere over farverne og den genklang de vakte i mit indre. Jeg ransagede mig selv for at finde farvemæssige udtryk for oplevelserne.
Teorier
Ofte måtte jeg ty til små tegninger og modeller for at skabe overblik og sammenhænge. Fundere over det at udtrykke og det at træde tilbage og være betragter. Jeg udforskede bevægelsen fra det naturalistiske til det abstrakte.
Mine små modeller af “det universelle menneske” kredsede konstant om det ydre og det indre og om modsætninger. Den kinesiske religion Taoisme var meget lærerig og peger konstant på tingenes modsætninger.
Universets tilblivelse
Som tidligere nævnt optog universet og dets tilblivelse mig. Videnskaben har en teori, BIG Bang, men reelt ved vi ikke ret meget om hvor vi kommer fra, hvordan blev vi skabt og hvor går vi hen.
Det er sundt for sjælen engang imellem at løfte blikket, studere solen, stjernerne og det store rum. Undre sig over hvad det hele egentlig er for noget….spørge sig selv hvad der sker derude. Det er som om almindelige daglige stridsspørgsmål mister deres betydning.
Mennesket udviklingshistorie
Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen, hvad er bevidsthed. Det er spørgsmål jeg hele tiden udforsker og arbejder med i mit kunstneriske udtryk.
Fra Neantertal til oplyst menneske
Når jeg i ubevogtede øjeblikke glemmer den daglige rummel, og i stedet ser på skønheden, opstår tanken om mennesket måske trods alt er på vej til noget bedre.
En klog gammel præst fra USA fortalte mig engang om menneskets udviklingsvej fra et brutalt dyr til et oplyst menneske. Det passede fint ind i mit øvrige arbejde.
Efterhånden havde jeg arbejdet med så mange forskellige “livsessenser” og afprøvet forskellige måder at udtrykke dem. Så jeg indledte en præcisering af hvad der reelt var mit udtryk.
Mine erfaringer havde vist at den eneste måde mine billeder “blev til” var når jeg undlod at tænke og i stedet handlede, og de bedste billeder var faldet på plads under store følelsesmæssige udladninger. Jeg skulle have fat i det følelsesmæssige og jeg begyndte at udforske et udtryk baseret på seksualitet og nærhed.
Sex…trekant, cirkel og rektangel
De gamle kunstneriske traditioner arbejdede med trekant, cirkel og rektangel. Hvad nu hvis jeg i mit udtryk gik tæt på kærlighedsakten ..og når østens billedkunstnere kan, så må det også være muligt for en vesterlænding.
Tæt på
Østlige billeder har altid naturen med, men jeg var mere interesseret i at komme så tæt på at motivet forsvandt, fordi det ikke var det afgørende, men udelukkende en måde at komme tæt på mit eget udtryk. Cirkel og rektangel, mere behøves der ikke for at være fræk…billedkræfterne er stærke sager
Vendepunktet
Efterhånden var jeg ret træt af at det fysiske motiv var så tydeligt, fordi det var det “usynlige” motiv der skulle gøres synligt.
Sammenfatning af tanker
Efterhånden blev udtrykket mere luftigt og de forskellige modeller og teorier jeg igennem årerne havde arbejdet med, begyndte at falde på plads i billederne.
Jeg omsatte “livsessenserne” til billedelementer i form af Himmel – Jord, Kaos – Orden, Nær på – Langt væk, Mand – Kvinde, Lyst – Mørkt, Kold – Varm.
Østens kalligrafi havde jeg i perioder studeret. Bl.a. Zenbuddhismens tradition med, at en gammel vismand skal udtrykke hele sin livsvisdom i èt skrifttegn. Først mediterer han i flere timer, så dypper han penslen i tusch og så udtrykker han i én bevægelse i løbet af få sekunder.
Den filosofi kunne jeg bruge i mit eget udtryk, og efterhånden blev strukturen i billederne båret af et “tegn” eller en måde at bryde fladen op på. Jeg lavede hundredvis af små skitser for at forstå strukturen. Jeg arbejdede med kunstteori for at få hold på kompositionen……og efterhånden blev kompositionen klar. Jeg arbejder med mange lag ovenpå hinanden, men altid udfra den samme måde at bryde fladen op på…og lidt mere teori.
Udtrykket konsolideres
Nu er der begyndt at dukke genkendelige elementer op i billederne, som kommentarer til verdenssituationen i almindelighed. Hver eneste område på fladen har sine betydninger og sine symbolikken. De indeholder “livsessenser” fra 15 års udforskning af menneskets viden, erkendeformer og filosofier. Hver form og farve repræsenterer mange tanker, eksperimenter og sammenfatninger af viden.
Efterlad en kommentar
Få min bog gratis med nyhedsbrevet
Mine venner
Søg på denne blog
Spændende links
- Daniel Coleman 0
- Gratis E-bøger 0
- INDEX: Design to Improve life 0
- Leaders Value 0
- Meet the Boss 0
- Profit For Life 0
- Spændende blogs om MindPower 0
- Spændende e-books om MindPower 0
- Spændende webinarer 0
- Stephen R. Covey 0
- Stine Bosse 0
- TED Idea worth spreading 0
- The Shift 0
- The Venus Project 0
- Theory U – Claus Otto Scharmer 0
- Vild med kunst 0
KUNSTNER JAN CHRISTIANSEN 

Følg mig på